Høvdingebørn

af Martha Christensen

”Jeg skal hjælpe dig, far, lovede han stumt – jeg ved godt at vi to ikke har stået hinanden særligt nær, men fra nu af skal jeg være den, du kan regne med og trække på. Jeg er til din rådighed og du kan gøre med mig, hvad du vil.Han forsøgte ikke længere at holde tårerne tilbage, de løb ned over hans kinder, og Høvdingen, som netop havde frabedt sig jammer og gråd, så sin ældste søn stå og flæbe som et pattebarn og de uoprettelige ord undslap ham, dæmpet som talte han til sig selv men i den tota... (Læs mere)